02 - Vedligehold terrazzo/betonbordplade
 

Tillykke med din nye terrazzo/betonbordplade. Denne pjece er en hjælp til at bibeholde din nye bordplade i pæn og god stand i mange år fremover.

Generelt

Støbte bordplader er et naturprodukt. Bordplader af både terrazzo og beton er støbt specielt efter dine ønsker og opgivne mål efter gode håndværksmæssige traditioner, på en ny og moderne, dansk fabrik.
Den farvekombination din bordplade har i overfladen er unik for netop den bordplade. Der vil derfor kunne forekomme mindre forskelle i din bordplade i forhold til den vejledende farveprøve, du har set i vort brochuremateriale eller hos vores forhandler. Dette er ikke en fejl – men en charme ved produktet.

Pladen er støbt af cement, eller marmorskærver/cement (for terrazzo), der ikke indeholder tungmetaller. Efter støbning vandslibes pladen, således at den smukke overflade kommer frem.

Specielt på bordplader af beton vil der forekomme mindre revner omkring vask og udskæringer til f.eks. kogeplade. Disse revner har ingen betydning for pladens brug og holdbarhed og vil med tiden blive mindre synlige. De små revner opstår, når betonen svinder under hærdning og kan ikke undgås. De er derfor ikke reklamationsberettigede.

Vedligehold

Grundbehandling, terrazzo: Pladen er grundbehandlet fra fabrikken. Denne grundbehandling kan give pladen et mat skær, som dog nemt kan fjernes med varmt vand. Da en støbt bordplade er et meget åbent produkt, er det vigtigt at den mættes inden brug. Når pladen er monteret skal den afvaskes med varmt sæbevand. Efter tørring skal den efterbehandles med det medfølgende plejemiddel. Gentag behandlingen med varmt sæbevand og efterfølgende plejemiddel hver dag i ca. 1 uge. Efterfølgende efter behov. Imellem behandlingerne kan pladen vaskes af med varmt vand og slibes med det vedlagte vandslibepapir. Jo mere der slibes jo glattere bliver pladens overflade. Påfør plejemiddel efter tørring.

Grundbehandling, beton: Pladen er fra fabrikken overfladebeskyttet med voks der er smeltet ned i pladen. Denne grundbehandling kan give pladen et mat skær, som dog nemt kan fjernes med varmt vand. Da en støbt bordplade er et meget åbent produkt, er det vigtigt at den mættes inden brug. Når pladen er monteret skal den afvaskes med varmt sæbevand. Efter tørring bør den behandles med det medfølgende plejemiddel. Pladen kan vaskes af med varmt vand og slibes med det medsendte vandslibepapir. Jo mere der slibes jo glattere bliver pladens overflade. Påfør plejemiddel efter tørring.

Daglig vedligeholdelse: En støbt bordplade kræver løbende vedligeholdelse med det medfølgende plejemiddel eller sæbespånevand.
Eventuelle kalkaflejringer fjernes let med en nylonslibesvamp (købes i løssalg), eller med vedlagte vandslibepapir (korn 1000). Husk: Pladen skal være våd, når den slibes.
Efter slibning behandles pladen med det medfølgende plejemiddel eller sæbespånevand. Skulle din støbte bordplade med årene blive lidt ”træt” i overfladen, kan du friske den op ved at gøre pladen våd med varmt vand og vandslibe den med en nylonsvamp eller vandslibepapir (korn 1000). Efter afvaskning og tørring påføres plejemidlet.
En velbehandlet overflade er ikke sugende, men det anbefales at tørre stærkt farvede væsker og lignende af med det samme.

Undgå: Da pladen er produceret på basis af cement, er det absolut væsentligt, at pladen ikke kommer i kontakt med syre og syreholdige produkter.
Når varmt vand og salt blandes dannes sylfid som opløser cementen. Specielt til køkkenbrug skal man derfor være varsom med at hælde varmt vand indeholdende salt fra f.eks. kartoffelkogning direkte ned i den støbte vask.

Garanti

Denne bordplade er fremstillet efter dine ønsker og opgivne mål.
Under fremstillingen er bordpladen underkastet kvalitetskontrol, der sikrer, at vores kvalitetsmål overholdes. Skader/skrammer der iagttages efter monteringen, henføres til montageskader, der ikke er dækket af vor produktgaranti. Garantien, der er 24 måneder fra leveringsdato, omfatter alle ting der kan relateres til produktionen af bordpladen.
Garantien for underlimede vaske er 5 år.